Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

0
Kurv
Find produkt
 
  • Fragt kun 39 kr. Fri Fragt over 499 kr.
  • Kundeservice 10 - 15 - 3062 8884
  • Levering 1-3dg ved lagervarer
  • 30 dages returret Din sikkerhed

2020's største interiør trends

I 2020 vil fokus på bæredygtighed gøre sig gældende i utallige interiør-kollektioner iblandt de danske og nordiske brands. Dette kommer blandt andet til udtryk i grønnere materialevalg, hvor mange mærker i højere grad implementerer genbrug i deres interiør- og møbeldesigns. Derfor er det også kreative løsninger og unikke stilarter, der udgør de vigtigste trends i 2020 indenfor interiørdesign og indretning. Hos Liv&Have har vi samlet de vigtigste guldkorn fra landets forskellige designermesser, så du er helt up-to-date med, hvordan du kan indrette dit hjem i 2020.

Simplicitet og minimalisme er ’in’  


Et øget fokus på at reducere vores forbrug kommer specielt til udtryk i den moderne boligindretning. Det er fortsat populært at sortere overflødigt pynt fra, så hjemmet fremstår mere minimalistisk og enkelt i udtrykket. Er dit hjem i overflåd af apparater og ting – og bliver der meget nemt rodet i boligens arealer, kan det tyde på, at der er behov for en grundig sortering. Et pænt, ryddeligt hjem med få, gennemtænkte interiørdetaljer, kan i højere grad være med til at underbygge den ro og afslappede stemning, du ønsker at føle, når du er hjemme.

At tænke over hvad man rent faktisk kan lide – og hvad der er overflødigt pynt – vil hurtigt være med til at løfte hjemmet og give det et mere simpelt og indbydende udtryk.

Med det sagt betyder det ikke, at du skal cutte helt ned på den personlige indretning i din bolig. Minimalisme behøver ikke at være lig med et sterilt, farveforladt og anonymt udtryk, hvis blot du sørger for at bevare et personligt præg på indretningen i form af få, elegante tilføjelser. Den minimalistiske og anti-forbrugeristiske tilgang til boligindretning handler først og fremmest om at vælge kvalitet frem for kvantitet og tænke mere over, hvad der er det absolut vigtigste og mest essentielle i indretningen af dit drømmehjem.



Mørkt træ er tilbage 



Muubs bord i røget eg

Møbler og interiørdele i mørke træsorter går på mange måder hånd i hånd med den minimalistiske og androgyne trend, vi ser i designverdenen i 2020. Træ som ask, ahorn, zebrano og fyr har tidligere domineret den nordiske designstil – men nu er de mørkere toner ved at bane sig vej tilbage til den moderne boligindretning.

Mørke træsorter forbindes måske især med en mere ekstravagant og traditionel stil, som vi kender fra møbelhandlere, der sælger ældre møbler fra 50’erne og 60’erne. Det er især spiseborde i massiv mahogni og valnød, der i løbet af 2019 har frembragt en større efterspørgsel på de mørkere typer af træ. Møbler i mørkt træ står som flotte kontraster til et simpelt indrettet hjem og tilføjer masser af kant og karakter i rummet. Hvor stole og borde i lyse træsorter er mere neddæmpede i udtrykket, vil alternativerne i mørke toner som dæmpet valnød eller eg forekomme som et mere modigt og stærkt valg i boligindretningen.

En mørkere og mere ekspressiv stemning kan nemt skabes i et rum med et smukt spisebord fra Muubs eller et unikt vitrineskab i mørk eg.


Fokus på velvære og wellness 




Lanterner fra Ib Laursen 

Hvor luksus i boligindretningen førhen ofte tog udgangspunkt i en materialistisk, ’show-off’ tilgang, er der i dag langt større fokus på velvære i hjemmet. Vores mentale helbred hænger nemlig mere sammen med hjemmets stemning og indretning, end vi tror. Befinder vi os i omgivelser, der giver luft til inspiration og nulstilling, bliver vi simpelthen gladere. Derfor handler luksus i dag i højere grad om at vælge den enkle og åbne boligindretning, hvor det især er lækre materialevalg som silke og uld, der præger de forskellige elementer. Dette står stærkt i tråd med det bæredygtige fokus på at vælge kvalitet frem for kvantitet.

En god nats søvn, der bedst fås i behagelige sengelinned og eksklusive senge, er det, du bør gå efter, når du vil prioritere ægte luksus i dit hjem.

Flere indendørsplanter 


Kabinet-skab fra Nordal | Reol fra Nordal - perfekt stylet med grønne planter.

Et hjem med masser af grønt skaber en frisk og opløftende stemning, der endnu engang understøtter den ultimative trend i 2020; nemlig bæredygtighed. Husplanter er med til at forbedre indeklimaet, og du kan oplagt vælge varianter, der kan hænges op i loftet, så de blender flot ind som dekorative elementer i boligen. Her er der ligeledes tale om en indretningstilføjelse, der underbygger følelsen af indre ro og mental velvære.

2020’s farvepalet 



Sengegavl fra Cozy Living 

På de forskellige designmesser er der visse farver, der bliver ved med at gå igen. Den grå væg er heraf et must i den moderne boligindretning i 2020. Her kan du oplagt vælge at gøre brug af en mere støvet malingvariant fra Kalklitir, der skaber et råt udtryk med masser af kant og karakter. Med en grå væg er det nemt at indrette rummet med forskellige farvetilføjelser, der står i kontrast til den neutrale farve. Vælg for eksempel at stille sengen i forlængelse af den grå væg, hvor du nemt kan supplere den neutrale farve med farverige puder og sengetæpper.

Et modigt farvevalg er at implementere interiørelementer i nuancer som lilla, rød, lyserød og støvet rosa, der ligeledes er en stærk trend i 2020.

Bliver vi i den ’modige’ boldgade indenfor de nyeste farvetrends, kan du også overveje at implementere farver som mørkegrøn og orange, der også er gået igen på landets forskellige designermesser.

Trend opsummering 


Vil du være med på 2020’s nyeste indretningstrends bør du med andre overveje at prioritere følgende elementer i din bolig:

- Bæredygtighed i form af en mere enkel og minimalistisk boligindretning, hvor ting eller overflødigt pynt ikke flyder alle vegne - samt møbelformer og interiør produceret i grønnere materialevalg.

- Møbler og brugskunst i mørke træformer som eg, valnød, mahogni og teak.

- Fokus på rolige og stemningsskabende elementer, der øger dit mentale velvære i hjemmet.

- Farvenuancer som lilla, støvet rosa, orange og flaskegrøn